links til flere sider

12. august 2011

Mullbjerge 11/8

Tilbragte en del af dagen i mullbjergene, vejrudsigten havde lovet fint vejr fra middag, men det holdt desværre ikke. Mødte en svensker der også havde været i Løkken sidst jeg var der. det var hyggeligt. Da vinden endeligt kom var den meget nordlig. Så det blev kun til en nedflyvning, da jeg var nødt til at køre hjem for at se min søn spille fodboldkamp.

10. august 2011

Løkken igen

Tirsdag 9/8
Var i Løkken, Ved ankomst var der næsten ingen vind og lige så mange piloter.
I løbet af en halv time kom både vinden og piloterne.
Så det var ved at blive svært at komme i luften for Tyskere svenskere og franskmænd, som ikke har respekt for noget. De flyver som om der ikke er nogle regler der skal overholdes, der var da også en der blev hentet af ambulancen. Det forlyder desværre, at han havde brækket ryggen.
Men på et tidspunkt var der plads så afsted det gik.
Aftalen med instruktør Jens Hassing var at jeg selv skulle planlægge flyvningen, dog aftalte vi at jeg blev syd for Nr. Lyngby, da vinden skulle tiltage temmelig hurtigt.
Det blev til 2.5 time i varierende løft, til tider højt, til tider så lavt at man troede at nu var det slut.
Til sidst landede jeg på stranden.
Har nu 10 timer i logbogen.

7. august 2011

Endelig på knuden igen.

1/8
Så lykkedes det endeligt at komme på "knuden".
Efter først en lille tur på en time, efterfulgt af en pause, startede jeg fra Nr. Lyngby og fløj sammen med Anne til knuden.
Hold op hvor har skrænten forandret sig.
Pludseligt ligger fyret på forsiden af skrænten, og der er vel 30 meter sand der hvor vi parkerede i 80'erne.
Efter lidt hyggeflyvning, fløj Anne tilbage mod Nr. Lyngby og jeg fløj mod Lønstrup.
På vejen, fløj jeg forbi Mårup kirke, der er tæt på at falde ned og derfor står uden tag.
Videre hen, til man ikke kan komme længere uden at skulle over nedkørselen til stranden.
Her valgte jeg at stoppe da jeg ikke ville risikere at skulle lande 10 km fra hvor jeg startede.
Retur til "Knuden" hvor jeg fløj længe, jeg undrede mig over at jeg ikke kunne komme højere op.
10 meter over toppen af fyret var hvad jeg kunne komme op.
Til sidst fløj jeg retur til startstedet, hvor jeg toplandede.
Super tur. Tak til Jan Lønstrup for at slippe mig "fri".